The Classic Figure. Dag 6: ‘Limited palette’

Så kom vi endelig til oliemalingen, som jeg har glædet mig helt vildt til. Når jeg maler derhjemme er jeg multi udfordret. Jeg kæmper med tegningen, farverne, valøren, teknikken og materialerne … så jeg blev glad for at høre, at vi skulle starte med en ‘limited palette’, bare fire farver: Sort, burnt umber, burnt sienna og hvid. På den måde kunne vi nøjes med at fokusere på teknik og valøren. Robert Liberace starter dagen med at demonstrere sin teknik på en 2 timers demo.

Her er de 8 trin Roberts demo bestod af:

1. Tegning med burnt sienna og burnt umber og en markering af de store skyggeområder.

2. Maling af store flader af mellemtoner

  1. Så bygger han de lyse områder op med 2 lyser toner til trinnet lige før højlys
  2. Så bløder han kanten mellem lys og skygge ud med mørkere mellemtoner.
  3. Så var det tid til reflekteret lys.
  4. Og endelig kom de sidste hvide højlys på.
  5. Så blandede han en smule sort i sin burnt umber og mørkede skyggen i visse områder.
  6. Det sidste trin er uden maling med en ren pensel. Han bruger den til at ‘blende’ kanter med der hvor han føler de stadig er for hårde.

Det ser jo ikke så svært ud … og bagefter fik vi 2,5 time til at prøve at efterligne mesteren.

 

The Classic Figure. Dag 5: Anatomi-fredag

I dag kuppede jeg kurset og kørte anatomi-sololøb. Jeg havde håbet på, at Liberace underviste mere i anatomi, men jeg kunne fornemme at undervisningen i anatomi bestod i hans opremsning af kongler og muskler, mens han selv tegnede. Det er sådan set fint nok, bortset fra, at jeg var lidt for rusten i anatomi til at få det maksimale ud det. Så jeg besluttede at bruge fredag på at genopfriske anatomien.

Robert Liberace anbefalede i går to anatomi apps, han selv bruger:

Pocket Anatomy

Visual Body (den har jeg ikke kunnet finde på Google Play)

Jeg fandt en anatomi app for et års tid siden, som jeg har været rigtig glad for:

3D Anatomy for the Artist.

Nå men, Jeg fik lige godkendt min idé af Liberace, før jeg stod af undervisningen. Han tilbød oven i købet at komme forbi og tjekke, at jeg havde markeret og navngivet musklerne korrekt, så det var bare helt perfekt.

Mød Wueste, Kevin Wueste.

Robert Liberace har en ’teaching assistent’ med. En rigtig flink fyr ved navn Kevin Wueste. Jeg havde ikke hørt om Kevin før, og han holder sig passende i baggrunden og hjælper blot til med at aflaste Robert og give kommentarer til eleverne. Kevin tegner også med i timerne, og han er sindssygt dygtig. Her er nogle af hans tegninger.

Tjek ham lige ud:

http://blogs.academyart.edu/auction/2016-artists/kevin-wueste.html

Vi har verdens bedste modeller

Det er virkelig dejligt at tegne efter verdens bedste modeller. De er topprofessionelle. De skal holde nogle lange 6 timers ‘poses’. Det foregår ved, at de står i 20 minutter og så har 5 minutters pause, så 20 minutter igen osv. De er selv gode til at huske stillingen, men man hjælper dem ved at sætte tape på gulvet, så de kan se, hvor de sad/stop.

Sidste dag i første uge

Sikke en sindssyg uge. Jeg har lært virkelig meget, og er helt smadret efter al det intensive tegneri. Tænk at man kan blive så udmattet bare af at stå og tegne. Godt det er fredag. Trænger til at slappe af. I næste uge starter vi med oliemaling. Mandag begynder vi med monokrom maling, så der kun er én farve at holde styr på, mens vi fjumrer rundt med oliefarven.

God weekend!

 

 

Save

Save

Save

Save

The Classic Figure. Dag 3: ‘Red chalk’ #3

Her til morgen havde jeg en lille snak med Robert Liberace om hans syn på ‘artistic license’ i forbindelse med figur-tegning. Hans holdning er klart at, den fede ‘pose’ vinder over nøjagtighed. Det betyder ikke, at man skal opfinde ting, der ikke er der. Man skal bare se muligheden i modellens stilling:

“The drawing of the model should be a drawing of what the pose is aspiring to be.”

Han har samme holdning hvad angår lys. Han siger, at han hjemme i sit atelier ofte flytter på lyset (altså bare en smule) midt i en tegning for at få enkelte former bedre frem.

Et velkendt trick, når man tegner croquis, er at tegne negativt rum. Det er en måde at tjekke, at man ikke tegner forkert. Man holder simpelthen øje med, at det negative rum, har den korrekte form. Her ses princippet på en af mine tegninger.

Men for Robert Liberace er ‘energi’ og ‘gesture’ altså vigtigere end nøjagtighed. Han går efter et dynamisk slutprodukt, og siger: “I don’t care about negative space.”

Og apropos en af de første dage, hvor Robert Liberace snakkede om at tegne figuren vha. korte, lige linier, så er det noget han stadig selv bruger:

“When I run into trouble while drawing a model, I start making shorter lines.”

Lidt om workshoppen og vores atelier.

Vi har to modeller hver dag, en kvinde og en mand. Og vi tegner fra 9 til 16. Modellerne står på et podie, der er delt af en sort skillevæg. Halvdelen af os sidder i en halvcirkel omkring manden, og den anden halvdel i en halvcirkel omkring kvinden.

I dag fik jeg den værste (eller den bedste) plads, lige ud for begge modeller. Sandsynligheden for at få dårlige ‘poses’ fra den vinkel er stor, men på den anden side har man to af vælge imellem.

Well, jeg gik i gang med at tegne den mandlige model, men opdagede hurtigt, at jeg havde et ‘hand issue’. Ingen kunstkneb i verden ville holde beskueren fra at spørge: ‘Hvad laver han med den hånd?’

Min amerikanske ven, der er meget ligefrem, døbte ham omgående ‘The Wanker’ :/
Det var så her jeg opgav den tegning.

I stedet gik jeg i gang med at tegne den kvindelige model og valgte at prøve et portræt, da hendes stilling, set fra min plads, var ganske kedelig.

Her på trediedagen har jeg fået banket det værste rust og nervøsitet af, så nu begynder jeg at hygge mig med tegneriet … og lige som jeg begynder at forstå rødkridt, skal vi naturligvis videre i programmet. I morgen står den på Da Vinci’s tegneredskab: Sølvstift.

Og her er så en glad, men udmattet, tegner i en af pauserne.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

The Classic Figure. Dag 2: ‘Red chalk’ #2

I dag har jeg fået skiftet den ‘fede’ PITT PASTEL ud med en Prismacolor Verithin farveblyant. Og jeg har oven i købet behandlet mit papir med ‘Shellac’. Shellac er en harpiks masse, der bliver udskilt af en insekt i indien 🙂 ‘The lac bug’

Det har man fundet ud af at bruge i forbindelse med tegning med rødkridt? Den rå shellac skal opløses i ren alkohol, men man kan købe det forblandet i butikken. Papiret til højre har fået påført shellac. Det skulle hjælpe til at tage bedre imod farven. Robert blander naturligvis sin Shellac selv. 1 del shellac til 6 dele alkohol.

I dag vil jeg så eksperimentere lidt med de 5 typer ‘viskelæder’ man kan bruge til ‘rødkridt’-tegning.

Venstre: Tombow Mono Zero Eraser – til at viske med.
Midt: En svinehårspensel – Til at lave bløde overgange i skyggerne
Højre: Køkkenrulle – Til at tørre farve væk eller bløde toner ud.
ikke på billedet: Knetgummi/æltegummi.
ikke på billedet: Fingrene. Man bruge fingeren en del til at ‘viske’ linier ud med.

Netop som jeg sætter mig på min nye plads (vi skifter pladser hver dag). Opdager jeg, at lyset er lige bag mig, så mit hoved kaster en stor skygge på papiret. Desuden gør shellac’en papiret blankt, så der hvor mit hoved ikke skygger er der genskin fra lampen.  Begge dele er meget uheldigt, og jeg er ved at forberede en hel række af undskyldninger for, hvorfor min tegning sikkert ikke bliver god i dag.

I samme sekund sætter Robert sig ved min nabo og hjælper hende med nogle skitse-ting. 2 minutter senere efterlader han den skitse.

Det går op for mig, at mine undskyldninger vist ikke er andet end netop det. Undskyldninger. Så jeg tager mig sammen og går i gang med at tegne. Men tjek lige de sindssygt lækre, varierede streger han får banket af på bare 2 minutter.

Når Robert starter sin tegning går han efter ‘Gesture’ og ‘Energy’. Det er her kunstneren selv skal skinne igennem. Der er altså noget ‘artstic license’ til at give figuren mere liv og dynamik (hvis man kan). Derefter kommer anatomi og lys og skygge, som følger modellen præcist. Robert siger: ‘Gesture, energy … control!’

Da Robert kommer forbi mig fortæller han, at min Shellac mangler alkohol. Den er for tyk, og virker som en lak på papiret. Det er derfor min farveblyant skøjter underligt rundt – så note til mig selv. Butikkens shellac skal blandes med ekstra alhokol ellers er den for tyk. Det forklarer så også hvorfor mit papir skinnede så meget.

Ca. 3 timer senere havde jeg knoklet mig igennem til denne tegning, som jeg var ganske stolt. Jeg lod den venstre fod ’stå’ for at vise, de korte streger Robert vil have man bygger figuren op med – inden man begynder at blødgøre dem. Og jeg fik fin ros af mesteren selv, så jeg strålede som en lille sol … indtil …

Robert Liberace vælger at sætte sig næsten lige bag mig og begynder på sig egen tegning i stort set samme synsvinkel som mig … 30 minutter senere har han lavet denne (nedenunder) og jeg er klar til at smide min egen tegning ud:

Nå, men efter frokostpausen skiftede jeg farveblyanten ud med kridt og muntrede mig med dette lille studie. Jeg brugte pensel, køkkenrulle og finger til at blødgøre tonerne og hyggede mig en del med det. Jeg føler at jeg stille og roligt begynder at forstå nogle elementer af rødkridtstegning. Og eftersom jeg kun har lavet 3 rødkridtstegninger i mit liv, følte jeg ikke, at jeg behøvede være helt så hård ved mig selv.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

The Classic Figure. Dag 1: ‘Red chalk’

Så er vi i gang her i Brygge med kurset ‘A modern approach to the classic figure’. Læreren er den enestående Robert Liberace

Den første uge skal vi bruge på at tegne croquis med rødkridt og sølvstift. Dag 1 begynder vi med rødkridt. Robert Liberace lægger lige ud med at vise, hvordan det skal gøres. Her er en 5 minutters tegning. Og ved siden af en 15 minutters tegning

 

Det er ganske imponerende at se ham tegne, for mens han tryller hele kroppen frem på papiret, nævner han navnet på hver eneste muskel eller ‘bony landmark’, han tegner. Manden er simpelthen et omvandrende anatomisk leksikon. Og her er lige et billede af mesteren.

Jeg har ikke tegnet croquis i over 10 år, så jeg er noget rusten (og rystende). Desuden skal vi tegne stående ved et rigtig kunstner stafelli. Det har jeg aldrig prøvet. Vi skal dog ikke bruge ægte rødkridt, men en moderne variant, enten en Terra Cotta PITT Pastel eller Prismacolor verithin. Jeg kun kunnet finde PITT Pastel i Danmark.

Robert siger, at han vil have fokus ‘The gesture’ – stregens design og lys/skygge. Undgå lange, bløde streger. De er for generelle, og figuren vil ligne en ‘mannequin’ frem for en ægte person. Figuren bygges op af korte, kantede streger, hvor man som kunstner vælger, hvor formen knækker og ændrer kurs, og på den måde finder man ‘points of interest’ og bliver mere specifik. Stregen blødes evt. op senere, men som udgangspunkt altså kantet.


Jeg prøvede. Jeg prøvede virkelig, men det er som om min hånd simpelthen ikke kan tegne kantet. Her er mit famlende forsøg efter 1,5 time.

Jeg var lidt ked af den meget statiske lige-forfra symmetriske stilling, som modellen valgte, men jeg prøvede at få det bedste ud af det.

Der er adskillige ting i vejen med min tegning, som Robert udpegede.

  1. Mit tegning er for lille. Den ‘fede’ pastelblyant kan ikke tegne en fin streg i så lille en størrelse. Jeg skulle have zoomet ind på en del af modellen og tegnet den i stor størrelse.
  2. Min stregtykkelser er for ensartede. For at få dynamik i stregen bør den variere i tykkelse, lyshed og mørke osv.
  3. Hænder afslører altid om en tegner kan tegne eller ej – og til min store irritation er min hånd på albuen en mærkelig deform klump.
    (Til mit sølle forsvar skal det dog siges, at da jeg var midt i at tegne hånden, fik modellen pause, og da hun kom tilbage, satte hun hånden anderledes, så jeg endte med at tegne en underlig hybrid)

Well, en ok første dag, men der er noget at arbejde på.
Forhåbentligt rammer jeg storformen i morgen.

 

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Hajsværdet er sat i produktion

Det har været et pænt stykke tid undervejs, men nu er Hajsværdet endelig blevet sat i produktion. Herunder kan du se de ni forskellige farvelag, der skal til for at skabe Hajsværdet. Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man laver trykfiler til den slags. Så jeg er noget spændt på at se prototypen om nogle uger og se om farverne sidder, som de skal.

Ny ‘coach’ i KreaKampen

Det har simpelthen bare været den fedeste oplevelse at få lov til at være ‘coach’ i de nye afsnit af KreaKampen. Og værten Sofie Østergaard var bare så sød til at hjælpe en nervøs rookie på vej. Se det første program her.

Nomerne brætspil på vej (forhåbentligt)

Jeg havde møde med spildesigner Ole Steiness i dag. Han viste mig sin superseje idé til et Nomerne-brætspil. Nu skal vi bruge et par måneder på at lave en spilbar prototype, og så – en gang til sommer – kan vi begynde at holde møder med en masse forskellige spilproducenter.

Ikke altid sjov og ballade

Nå ja, det er ikke altid bare sjov og ballade at lave børnebøger. I onsdags mødtes vi og talte lidt om kontrakter. Og det var faktisk noget af en horror-aften af høre om de forskellige vilkår tegnere og forfattere møder, når de får stukket en kontrakt fra forlagene … især fordi det kommer i forlængelse af den netop udgivne rapport, der viser, at hver 3. forfatter i Danmark tjener 100.000 om året eller under. Så hvis du er forfatter eller tegner, og ikke er medlem af en forening, så skynd dig at melde dig ind. Der er brug for alle mand, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at forbedre vilkårene fremadrettet.