Q & A
Find svar på ofte stillede spørgsmål
Hvor mange bøger har du skrevet?
Jeg har pt. skrevet 72 bøger.
I 2012 begyndte jeg også at udgive mine bøger selv. Nedenfor kan du se de af mine bøger, som jeg selv har udgivet
Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg debuterede faktisk 1995 med en tegneserie, der hed “Vores Frues Orden”.
Det var en udgivelse, hvor jeg lavede alting forkert. Historien, tegninger og trykningen var ikke helt professionelle, så jeg tæller den ikke med som en del af min karriere, for der gik hele 9 år til jeg udgav en bog igen.
Jeg begyndte at skrive sådan rigtigt i 2003 og udgav min første to bøger i 2004. Det var:
‘Manga – 20 tips & tricks‘ og
‘CyberZombien fra Subkælderen‘ (som jeg lavede med Ingo Milton)
Hvor får du din inspiration fra?
Min inspiration kommer alle steder fra. For mig er det et spørgsmål om at sætte min hjerne i ‘idé’-spor. Det betyder, at i idé-perioden suger jeg alle former for indtryk til mig og vender og drejer dem i hovedet, indtil jeg har løse ideer og brikker nok til at forme en historie-idé.
F.eks var jeg inde og se forestillingen balletten ‘Nøddeknækkeren’ og kom ud med en idé til at lave ninja-historien ‘Nomernes hemmelige beskytter’. De er nærmest umuligt at se, hvad de to ting har med hinanden at gøre, men inspirationen til bogen kom fra balletten.
Hvor lang tid bruger du på at lave en bog?
Jeg laver 3-4 bøger om året, så det er 3-4 måneder per bog.
Hvor længe har du tænkt dig at blive ved med at skrive?
Så længe jeg synes, det er sjovt … og det bliver nok længe endnu, for jeg ELSKER mit job. Så jeg bliver ved, så længe der er nogen, der kan lide at læse mine bøger.
Kan du fortælle lidt om serien Nomerne?
Nomerne kommer egentligt fra Taynikma-serien. De skulle bare være med for sjov og kun i én bog, men de blev voldsomt populære, og vi fik mange tegninger og breve med dem. Derfor blev de skrevet ind i Taynikma-serien igen i bog 7 ‘Henzels fælde’. Da Taynikma-serien var færdig, havde jeg stadig lyst til at tegne nomer, derfor lavede jeg en serie bare om dem. Den første ‘Nomerne’ bog udkom i 2012.
Hvor fik du inspiration til at skrive serien Taynikma?
Inspirationen kom fra et besøg i en bogbutik i 2004. Den japanske tegnestil ‘manga’ var kommet til Danmark i 2001. Alle børn og unge elskede manga, men selv tre år efter, i 2004 havde ingen af de danske forlag taget den bølge til sig. Desuden syntes jeg, at de fleste bøger var illustreret meget kedelig, så jeg snakkede med Merlin P. Mann om at vi skulle lave en serie, der var manga-inspireret og med de de vildeste actionfulde illustrationer, man nogensinde havde set. Den var Merlin med på.
Desuden var vi trætte af, at de fleste børnebøger på det tidspunkt blev lavet for at gøre de voksne glade, altså forældre, lærere og bibliotekarer, det var, som om ingen interesserede sig for, hvad børn og unge egentligt gerne ville læse. Det besluttede vi at lave om på. Vi ville lave en serie, som læserne valgte at læse af egen fri vilje og ikke fordi de voksne sagde, de skulle.
Vi ville dybest set bare lave den bogserie, som vi selv gerne ville have læst som børn.
Hvad vil du gerne sige med dine bøger?
Hver eneste af mine bøger har et budskab, ligegyldigt om det er en kort billedbog for 5-årige eller en roman for 14-årige. F.eks. er budskabet i billedbog “Nomernes hemmelige beskytter” at: “Forskellighed er bedre end ensformighed.” Budskabet i Taynikma-serien, at at “Hvis vi bare arbejder sammen kan vi overkomme alle forhindringer.”
Budskaberne hjælper mig også som forfatter, for når man selv ved hvad historien handler, så er det nemmere at vælge mellem alle de ideer man får. Hvad skal være med i historien, og hvad skal ikke? Det hjælper budskabet dig med at beslutte.
Hvem er dine idoler?
Jeg er helt vild med den engelske forfatter Ken Follett. Han har skrevet meget historisk fiktion, som er min yndlingsgenre (efter fantasy-genren). Follett er en mester til at opbygge spændende historier. Og så synes jeg, at den danske Bjarne Reuter er fænomenal, simpelthen fordi han bare tryller med sproget. I fantasy-genren er mine idoler Joe Abercrombie og David Gemmell.