Go’ morgen Danmark!

Jeg havde den store fornøjelse, at få lov til at snakke om “Hjælp! Spillet ta’r mit barn” i Go’ morgen Danmark. Jeg var så nervøs, at jeg næsten ikke har sovet i nat. Men de var supersøde og tjekkede i studiet, så jeg håber, at jeg trods alt fik sagt noget nogenlunde sammenhængende.

Du kan bestille papirbogen her.
E-bogen er tilgængelig her.
Og der er en gratis online læseprøve her.

Foredrag om “Hjælp! Spillet ta’r mit barn”

Mandag den 22.06.20 kl. 20:00 – 21:30 holder jeg mit første foredrag baseret på min nye bog “Hjælp! Spillet ta’r mit barn”. Det bliver et webinar arrangeret af LOF i Frederikssund.
Du kan læse mere (og tilmelde dig) her.

Så er der friske GRATIS titler!

Kald os bare skøre, men NU GØR VI DET IGEN! Så længe skolerne er lukkede for de ældste elever, holder gratisbørnebøger.dk åbent. Og nu med helt friske titler. Så del endelig, hvis du kender en elev, der mangler gratis læsestof.

Har de unge et skærmproblem?

Man kan jo altid bruge statistik til at male det billede, man ønsker. Så hvis jeg ville have de unges skærmforbrug til at fremstå problematisk, kunne jeg bare lade billedet stå alene. I min bog ”Hjælp! Spillet ta’r mit barn” belyser jeg begge sider af debatten. For jeg kunne jo også vælge at skrive, at

49 % af de unge spiller med venner på besøg i hjemmet.
(Association for the Nordic Game Industry)

Eller jeg kunne fremhæve UNICEFs rapport fra 2017, hvor de konkluderer:

”Generelt bliver børns sociale forhold stimuleret gennem
brugen af digital teknologi. De bruger det til at styrke deres eksisterende
forhold og holde kontakt med venner og bekendte.”

Det kender jeg fra min egen drengs spilforbrug. Han holder – via spillet – kontakt med sin fætter, der sidder 327 km. væk og spiller det samme spil. Desuden gør børnene jo det, som forældrene og skolerne lærer dem, så hvis vi skulle ønske at ændre vores børn adfærd, burde vi måske kigge på os selv først. I min egen (uvidenskabelige) undersøgelse, siger 60 % af de 600 adspurgte mellemtrinselever, at de synes, at deres forældre ser for meget på skærm.

Kan computerspil øge den mentale velvære?

I min kommende bog “Hjælp! Spillet ta’r mit barn” undersøger jeg de positive og negative effekter ved børns computerspilsforbrug og svarer på, hvordan man finder grænsen mellem et harmløst/sundt og usundt spilforbrug. I denne undersøgelse fra 2017 udgivet af psykolog Andrew Przybylski fra Oxford Internet Institute, UK kan man se, at computerspil faktisk er den ‘digitale’ aktivitet, der øger den mentale velvære mest indenfor de første 2 timer.

Man kan læse artiklen fra Nature.com her.