Med lidt over 900 foredrag i bagagen og omkring 15 år på landevejen har jeg samlet en del erfaring om, hvordan man laver de bedste ’litterære’ foredrag for børn. Den vil jeg gerne dele her.

Min målgruppe er hovedsageligt indskolingen (1.-3. klasse) og mellemtrinnet (4.-6. klasse).

Det er de niveauer, [mine bøger] passer bedst til. Jeg holder både foredrag om mit forfatterskab [læs Om Jan her] og tegneworkshops med forskellige temaer. I dette skriv fokuserer jeg på foredragene.

Det er klart, at der gerne skal være noget fagligt indhold, som lærerne kan gribe og evt. arbejde videre med, men jeg føler alligevel, at det vigtigste, jeg kan bidrage med i de 1-1,5 time, jeg står overfor børnene, er BEGEJSTRING! For begejstring smitter, og hvis jeg kan begejstre børnene omkring skrivning og læsning, så er jeg overbevist om, at det er mere værdifuldt end et tungt fagligt indhold.

Af samme årsag inkluderer jeg mange personlige elementer, så børnene rent faktisk lærer mig at kende, og ikke bare står overfor en overfladisk forfatter-skal.

Det er begejstringen, der får dem til at stille spørgsmål bagefter, og det er begejstringen der gør, at de beder om autografer. Og det er samme begejstring, der efterfølgende får dem ned på skolebiblioteket for at låne bøger. Jeg prøver at holde mine foredrag dynamiske, interaktive og varierede. Her er en cirka fordeling af indholdet i mine foredrag:

10% Præsentation

20% Anekdoter og ’bag kulissen’-historien

20% Interaktion – snak (og tegn) med børnene

20% Underholdning – Film og lign. relatereret til min person og mit virke

20% Faglig snak og formidling – om specifikke bøger og om at skrive og tegne

10% spørgsmål/autografer

De forskellige dele ligger naturligvis ikke slavisk i rækkefølge på den måde, men er blandet igennem hele foredraget for at skabe så meget energi og variation som overhovedet muligt.

Èn ting, der har gjort et stort indtryk på mig, er, hvor vigtigt selve lokalet er for et godt foredrag. Skoler og biblioteker har jo nu en gang de rum, de har, så der er ofte ikke mange valgmuligheder. Men her kommer min beskrivelse af et ’drømme’ foredragslokale.

Det perfekte lokale er lige præcis på den størrelse, som publikum fylder. Der er ingen vinduer bag foredragsholderen, så man undgår, at forbipasserende udenfor bryder fokusset i lokalet. Der er gardiner eller persienner, så lysindfald ikke generer publikum eller udvisker billedet på lærredet, så man intet kan se. Og ingen børn sidder så langt ude til siden, at de skal kigge sidelæns for at følge med – eller bag en søjle eller bag projektoren for den sags skyld. Det perfekte lokale kan skabe nærvær og fokus, der bidrager til at gøre foredraget til en succes.

Så for mig er de bedste foredrag underholdende, varierede, dynamiske og interaktive. Hvis eleverne synes, at forfatteren er en spændende person, så overfører de interessen til bøgerne. I mine foredrag er der fokus på at skabe en smittende begejstring, der til gengæld skaber læselyst, samtidig med at foredraget lægger op til videre fagligt arbejde i klasselokalet.

Foredragene skal både fungere for børnene, for arrangøren og for mig. Så der er mange krav, der skal opfyldes. Men den respons, jeg har fået fra elever og lærere, fortæller mig, at den vægtning, jeg har beskrevet, fungerer for dem … og den fungerer for mig. Og så bruger jeg altid børnenes reaktioner og feedback til at ’tweake’ og forbedre mine foredrag, så jeg aldrig bare holder det samme foredrag igen og igen, men altid søger at forbedre og at skabe det bedste foredrag overhovedet.

Du kan læse mere om mine forskellige [foredrag og workshops] her.