
Og Nomerne er med på stemmesedlen med et fantastisk budskab: “JA TIL AT PASSE PÅ HINANDEN!” og DU kan være med til at afgøre resultatet. Løb ned forbi det lokale bibliotek, snup en stemmeseddel og sæt kryds ved din yndlingsbogserie 😉
For to måneder siden afholdt jeg en monster-tegnekonkurrence i forbindelse med min nye bog Skyggenomen. Jeg fik hundredvis af flotte tegninger, blandt andet denne her fra Andreas på 10 år, fra Skovby. Jeg var så vild med hans monster, at jeg besluttede mig for at prøve at ‘male’ det i Procreate i min egen streg. Her er resultatet af 5 timers arbejde …
Wow! Det er altså en stor dag. “Skyggenomen” er endelig udkommet. Det er Nomernes 10-års jubilæumsbog. De små nomer er sørme blevet store. Bogen kan bestilles her.
Nu kan du lave dine egen stop-motion film med Nomerne. Og ganske GRATIS endda. En helt genial sommeraktivitet til når I er færdige med at se Tour de France 😉 Hent de gratis tegninger på: https://www.nomerne.dk/gratis/
JEG HAR DE VILDESTE LÆSERE!!! Nyd lige nogle af de fede MONSTRE, jeg har fået tilsendt til MONSTER-tegnekonkurrencen i ‘Skyggenomen’.
Så er 2. udgivelse – i forbindelse med Nomernes 10 års fødselsdag – klar. “Manta og Skovpiraterne” er udkommet i en letlæsningsudgave (lix 14) som e-bog. Den kan købes her:
https://agama.ebog.dk/Manta-og-Skovpiraterne-lix-14…
Eller lånes her:
Jeg hyggede mig lige med en omgang hurtig computerfarvelægning af dragen her. Se mig over skulderen, når jeg farvelægger … i 20 gange hastighed.
Jeg var til forældremøde i går på min søns skole. Han er netop begyndt i 4. klasse, og læsevejlederen startede mødet med nogle tal og statistikker omkring børn og læsning. Sammen med min egen erfaring fra mit virke som forfatter, danner der sig et kedeligt billede.
Jeg begyndte min karriere med fokus på læselyst for 17 år siden. Dengang i 2004 var der kommet en PISA-undersøgelse, der viste, at 10-årige danske drenge læste dårligt. Derfor udviklede Merlin og jeg Taynikma-serien. En serie, der for rigtige mange børn, blev deres ’første læsebog’. Så det var en god begyndelse.
Men der er kommet nye udfordringer. Børn på min søns alder ’gamer’ 3-4 timer om dagen. Jeg er ikke ude i en kamp mod spil. Jeg spiller selv både mobil- og konsolspil med stor fornøjelse. Men det er stadig min opfattelse, at 3-4 timers gaming om dagen påvirker børnenes opfattelse af resten af dagens aktiviteter negativt – og udfordr mig gerne på det synspunkt.
Det lader ikke til, at læselysten blandt børn i 2021 trives supergodt. Og det på trods af lærere, pædagoger og bibliotekarer, der gør en fantastisk indsats. Skolerne tvinges over på digitale platforme, på trods af at undersøgelser viser, at børn faktisk foretrækker (og får mere ud af) at læse fysiske bøger. Biblioteker skæres, PLC’er nedlægges og læselyst og litteraturformidling skrives ud af PLC’ernes formålsparagraffer? Det er fundamentet for al læring gennem læsning, der forkrøbles her.
Som en klog lærer sagde til mig, så er det jo for sent at fokusere på læselyst, når eleverne falder fra i 4. og 5. klasse. Den ekstra indsats bør ligge i indskolingen og børnehaven.
Så jeg tager gladelig arbejdshandskerne på, og det er med stor stolthed og glæde, at jeg sammen med passionerede lærere, pædagoger og bibliotekarer medvirker i læselystprojekter i Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Aabenraa, Hillerød, Fredensborg, Roskilde og på Lolland og på Bornholm.
Sign me up! Det er en vigtig mission, og jeg tager gerne 17 år mere.