The Classic Figure. Dag 3: ‘Red chalk’ #3

Her til morgen havde jeg en lille snak med Robert Liberace om hans syn på ‘artistic license’ i forbindelse med figur-tegning. Hans holdning er klart at, den fede ‘pose’ vinder over nøjagtighed. Det betyder ikke, at man skal opfinde ting, der ikke er der. Man skal bare se muligheden i modellens stilling:

“The drawing of the model should be a drawing of what the pose is aspiring to be.”

Han har samme holdning hvad angår lys. Han siger, at han hjemme i sit atelier ofte flytter på lyset (altså bare en smule) midt i en tegning for at få enkelte former bedre frem.

Et velkendt trick, når man tegner croquis, er at tegne negativt rum. Det er en måde at tjekke, at man ikke tegner forkert. Man holder simpelthen øje med, at det negative rum, har den korrekte form. Her ses princippet på en af mine tegninger.

Men for Robert Liberace er ‘energi’ og ‘gesture’ altså vigtigere end nøjagtighed. Han går efter et dynamisk slutprodukt, og siger: “I don’t care about negative space.”

Og apropos en af de første dage, hvor Robert Liberace snakkede om at tegne figuren vha. korte, lige linier, så er det noget han stadig selv bruger:

“When I run into trouble while drawing a model, I start making shorter lines.”

Lidt om workshoppen og vores atelier.

Vi har to modeller hver dag, en kvinde og en mand. Og vi tegner fra 9 til 16. Modellerne står på et podie, der er delt af en sort skillevæg. Halvdelen af os sidder i en halvcirkel omkring manden, og den anden halvdel i en halvcirkel omkring kvinden.

I dag fik jeg den værste (eller den bedste) plads, lige ud for begge modeller. Sandsynligheden for at få dårlige ‘poses’ fra den vinkel er stor, men på den anden side har man to af vælge imellem.

Well, jeg gik i gang med at tegne den mandlige model, men opdagede hurtigt, at jeg havde et ‘hand issue’. Ingen kunstkneb i verden ville holde beskueren fra at spørge: ‘Hvad laver han med den hånd?’

Min amerikanske ven, der er meget ligefrem, døbte ham omgående ‘The Wanker’ :/
Det var så her jeg opgav den tegning.

I stedet gik jeg i gang med at tegne den kvindelige model og valgte at prøve et portræt, da hendes stilling, set fra min plads, var ganske kedelig.

Her på trediedagen har jeg fået banket det værste rust og nervøsitet af, så nu begynder jeg at hygge mig med tegneriet … og lige som jeg begynder at forstå rødkridt, skal vi naturligvis videre i programmet. I morgen står den på Da Vinci’s tegneredskab: Sølvstift.

Og her er så en glad, men udmattet, tegner i en af pauserne.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

The Classic Figure. Dag 2: ‘Red chalk’ #2

I dag har jeg fået skiftet den ‘fede’ PITT PASTEL ud med en Prismacolor Verithin farveblyant. Og jeg har oven i købet behandlet mit papir med ‘Shellac’. Shellac er en harpiks masse, der bliver udskilt af en insekt i indien 🙂 ‘The lac bug’

Det har man fundet ud af at bruge i forbindelse med tegning med rødkridt? Den rå shellac skal opløses i ren alkohol, men man kan købe det forblandet i butikken. Papiret til højre har fået påført shellac. Det skulle hjælpe til at tage bedre imod farven. Robert blander naturligvis sin Shellac selv. 1 del shellac til 6 dele alkohol.

I dag vil jeg så eksperimentere lidt med de 5 typer ‘viskelæder’ man kan bruge til ‘rødkridt’-tegning.

Venstre: Tombow Mono Zero Eraser – til at viske med.
Midt: En svinehårspensel – Til at lave bløde overgange i skyggerne
Højre: Køkkenrulle – Til at tørre farve væk eller bløde toner ud.
ikke på billedet: Knetgummi/æltegummi.
ikke på billedet: Fingrene. Man bruge fingeren en del til at ‘viske’ linier ud med.

Netop som jeg sætter mig på min nye plads (vi skifter pladser hver dag). Opdager jeg, at lyset er lige bag mig, så mit hoved kaster en stor skygge på papiret. Desuden gør shellac’en papiret blankt, så der hvor mit hoved ikke skygger er der genskin fra lampen.  Begge dele er meget uheldigt, og jeg er ved at forberede en hel række af undskyldninger for, hvorfor min tegning sikkert ikke bliver god i dag.

I samme sekund sætter Robert sig ved min nabo og hjælper hende med nogle skitse-ting. 2 minutter senere efterlader han den skitse.

Det går op for mig, at mine undskyldninger vist ikke er andet end netop det. Undskyldninger. Så jeg tager mig sammen og går i gang med at tegne. Men tjek lige de sindssygt lækre, varierede streger han får banket af på bare 2 minutter.

Når Robert starter sin tegning går han efter ‘Gesture’ og ‘Energy’. Det er her kunstneren selv skal skinne igennem. Der er altså noget ‘artstic license’ til at give figuren mere liv og dynamik (hvis man kan). Derefter kommer anatomi og lys og skygge, som følger modellen præcist. Robert siger: ‘Gesture, energy … control!’

Da Robert kommer forbi mig fortæller han, at min Shellac mangler alkohol. Den er for tyk, og virker som en lak på papiret. Det er derfor min farveblyant skøjter underligt rundt – så note til mig selv. Butikkens shellac skal blandes med ekstra alhokol ellers er den for tyk. Det forklarer så også hvorfor mit papir skinnede så meget.

Ca. 3 timer senere havde jeg knoklet mig igennem til denne tegning, som jeg var ganske stolt. Jeg lod den venstre fod ‘stå’ for at vise, de korte streger Robert vil have man bygger figuren op med – inden man begynder at blødgøre dem. Og jeg fik fin ros af mesteren selv, så jeg strålede som en lille sol … indtil …

Robert Liberace vælger at sætte sig næsten lige bag mig og begynder på sig egen tegning i stort set samme synsvinkel som mig … 30 minutter senere har han lavet denne (nedenunder) og jeg er klar til at smide min egen tegning ud:

Nå, men efter frokostpausen skiftede jeg farveblyanten ud med kridt og muntrede mig med dette lille studie. Jeg brugte pensel, køkkenrulle og finger til at blødgøre tonerne og hyggede mig en del med det. Jeg føler at jeg stille og roligt begynder at forstå nogle elementer af rødkridtstegning. Og eftersom jeg kun har lavet 3 rødkridtstegninger i mit liv, følte jeg ikke, at jeg behøvede være helt så hård ved mig selv.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

The Classic Figure. Dag 1: ‘Red chalk’

Så er vi i gang her i Brygge med kurset ‘A modern approach to the classic figure’. Læreren er den enestående Robert Liberace

Den første uge skal vi bruge på at tegne croquis med rødkridt og sølvstift. Dag 1 begynder vi med rødkridt. Robert Liberace lægger lige ud med at vise, hvordan det skal gøres. Her er en 5 minutters tegning. Og ved siden af en 15 minutters tegning

 

Det er ganske imponerende at se ham tegne, for mens han tryller hele kroppen frem på papiret, nævner han navnet på hver eneste muskel eller ‘bony landmark’, han tegner. Manden er simpelthen et omvandrende anatomisk leksikon. Og her er lige et billede af mesteren.

Jeg har ikke tegnet croquis i over 10 år, så jeg er noget rusten (og rystende). Desuden skal vi tegne stående ved et rigtig kunstner stafelli. Det har jeg aldrig prøvet. Vi skal dog ikke bruge ægte rødkridt, men en moderne variant, enten en Terra Cotta PITT Pastel eller Prismacolor verithin. Jeg kun kunnet finde PITT Pastel i Danmark.

Robert siger, at han vil have fokus ‘The gesture’ – stregens design og lys/skygge. Undgå lange, bløde streger. De er for generelle, og figuren vil ligne en ‘mannequin’ frem for en ægte person. Figuren bygges op af korte, kantede streger, hvor man som kunstner vælger, hvor formen knækker og ændrer kurs, og på den måde finder man ‘points of interest’ og bliver mere specifik. Stregen blødes evt. op senere, men som udgangspunkt altså kantet.


Jeg prøvede. Jeg prøvede virkelig, men det er som om min hånd simpelthen ikke kan tegne kantet. Her er mit famlende forsøg efter 1,5 time.

Jeg var lidt ked af den meget statiske lige-forfra symmetriske stilling, som modellen valgte, men jeg prøvede at få det bedste ud af det.

Der er adskillige ting i vejen med min tegning, som Robert udpegede.

  1. Mit tegning er for lille. Den ‘fede’ pastelblyant kan ikke tegne en fin streg i så lille en størrelse. Jeg skulle have zoomet ind på en del af modellen og tegnet den i stor størrelse.
  2. Min stregtykkelser er for ensartede. For at få dynamik i stregen bør den variere i tykkelse, lyshed og mørke osv.
  3. Hænder afslører altid om en tegner kan tegne eller ej – og til min store irritation er min hånd på albuen en mærkelig deform klump.
    (Til mit sølle forsvar skal det dog siges, at da jeg var midt i at tegne hånden, fik modellen pause, og da hun kom tilbage, satte hun hånden anderledes, så jeg endte med at tegne en underlig hybrid)

Well, en ok første dag, men der er noget at arbejde på.
Forhåbentligt rammer jeg storformen i morgen.

 

 

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Hajsværdet er sat i produktion

Det har været et pænt stykke tid undervejs, men nu er Hajsværdet endelig blevet sat i produktion. Herunder kan du se de ni forskellige farvelag, der skal til for at skabe Hajsværdet. Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man laver trykfiler til den slags. Så jeg er noget spændt på at se prototypen om nogle uger og se om farverne sidder, som de skal.

Ny ‘coach’ i KreaKampen

Det har simpelthen bare været den fedeste oplevelse at få lov til at være ‘coach’ i de nye afsnit af KreaKampen. Og værten Sofie Østergaard var bare så sød til at hjælpe en nervøs rookie på vej. Se det første program her.

Nomerne brætspil på vej (forhåbentligt)

Jeg havde møde med spildesigner Ole Steiness i dag. Han viste mig sin superseje idé til et Nomerne-brætspil. Nu skal vi bruge et par måneder på at lave en spilbar prototype, og så – en gang til sommer – kan vi begynde at holde møder med en masse forskellige spilproducenter.

Ikke altid sjov og ballade

Nå ja, det er ikke altid bare sjov og ballade at lave børnebøger. I onsdags mødtes vi og talte lidt om kontrakter. Og det var faktisk noget af en horror-aften af høre om de forskellige vilkår tegnere og forfattere møder, når de får stukket en kontrakt fra forlagene … især fordi det kommer i forlængelse af den netop udgivne rapport, der viser, at hver 3. forfatter i Danmark tjener 100.000 om året eller under. Så hvis du er forfatter eller tegner, og ikke er medlem af en forening, så skynd dig at melde dig ind. Der er brug for alle mand, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at forbedre vilkårene fremadrettet.

Helt alene på ‘Den Blå Planet’

Danmarks største akvarium holdt 2 timer længere åbent – bare for Nomernes skyld. Det var helt vildt at have 10.000 kvm ‘Blå Planet’ helt for sig selv. Vi filmede og filmede, og resultatet kan du se i den næste nomerbog: ‘Hajsværdet’.

Hvad er ideen bag Nomerne?

Det sker ikke så tit, at jeg får mulighed for at tale om mine tanker og ideer bag bøgerne, så jeg blev rigtig glad, da Litteratursiden.dk kontaktede mig og spurgte, om jeg ville fortælle lidt om Nomerne og tankerne bag serien. Det blev til denne lille, fine artikel på Litteratursiden.dk

nomerne_litteratursiden_v2

Forfatteren Jan Kjærs bøger om Nomerne er i år blevet kåret til ’årets serie’ af de danske skolebibliotekarer. Men der er meget mere til serien end ’blot’ bøger …

Interview med forfatter Jan Kjær

Hvem er Nomerne?

Nomerne er et lille skovfolk, der bor langt inde i skoven for foden af det store Nomertræ. Nomerne er vilde og frække, men de har hjerte og mod som de største kæmper. De beskytter Nomertræet og deres elskede leder, prinsesse Zika.

Set fra de 4-7 åriges synspunkt, er Nomerbyen en stor skovlegeplads fyldt med energiske og frække børn/nomer, som dem selv. Den første side i hver Nomerbog er en nom, der vinker læseren indenfor og inviterer til leg. Nomer-universet virker fra allerførste møde venligt og imødekommende, og læseren kan med det samme identificere sig med Nomerne.

Den teoretiske baggrund.

Og hvad er så formålet med den serie? Svaret er: at skabe læselyst på en helt ny måde. Det er normalt at prøve at skabe læselyst gennem letlæsningsbøger. Bøger, der hjælper nye læsere på vej med stor punktstørrelse, korte ord og læsestøttende illustrationer. Men læsestudier viser, at fysiske og kreative aktiviteter, relateret til et bogunivers, også styrker læselyst. Derfor er grundpillen i nomer-universet aktivering. Aktivering, der skaber en dybere interesse for universet og derved også læselyst. Og Jan Kjær uddyber: ”Nomerbøgerne er oprindelig billedbøger, og selvom de er beregnet til oplæsning, betragter jeg stadig lysten til at få læst op som læselyst. Det er jo en kærlighed til bøger, som børnene tager med sig, når de selv skal begynde at læse. Ideen om aktivering, som skaber af læselyst, var en tese, jeg satte mig for at afprøve.”

 Drømmen om at skabe noget nyt

For at kunne aktivere læseren var det nødvendigt at udvikle et stort univers, der kunne rumme et hav af forskellige aktiviteter. Forfatteren greb det an på denne måde: ”Jeg opfandt Nomerne for at prøve at skabe noget, man ikke tidligere havde set i danske billedbøger, nemlig et komplet univers, som børnene kunne blive ved med at gå på opdagelse i. Både i bøgerne, men også udenfor bogsiderne. Det var derfor vigtigt at udvikle en idé, der ikke ’blot’ fungerede i bøger.”

 Nomerne er ikke en bogserie

Nomerne er med andre ord slet ikke en bogserie, men et univers, som er blevet udviklet gennem 3 år. Udfordringen er at bygge en stor sandkasse, så forfatteren har mulighed for at lege og skabe uendelig mange historier. Og netop analogien med sandkassen passer perfekt, når man skal udvikle en hel verden. Rammen omkring sandkassen viser, hvor grænserne går – og det er overordentligt vigtigt i et fantastisk univers som Nomernes. Der skal være regler, begrænsninger og systemer, ellers falder universet fra hinanden. Og Jan Kjær havde erfaring fra lignende projekter: ”Med mine 15 års erfaring med at udvikle koncepter og historier for LEGO vidste jeg, hvad det krævede at skabe et univers, der både var uendeligt og begrænset på samme tid.”

Så efter 3 års koncept- og karakterudvikling var Nomerne klar til at blive præsenteret for børnene. Helt i tråd med univers-ideen udkom Nomerne på 5 forskellige medier lige fra starten: Plakater, e-bøger, papirbøger, legetøj og farvelægningsark.

 Grundbudskabet i Nomerne.

Nomerne består af seks forskellige slags nomer med hver deres farve maske. Maskefarven viser, hvilket ’job’ nomen har i Nomerbyen. De er alle forskellige, men inderst inde er de ens. Og grundbudskabet er:  Hvis vi kan lære at respektere hinanden og arbejde sammen på tværs af farver, så kan vi overkomme alle forhindringer. Et universelt, inkluderende budskab om at vores forskellighed kan blive vores største styrke. Med den kerne og et fokus på aktivering kan Nomernes univers komme til live på alle medier.

Nomerne i den virkelig verden.

Og det har været en fornøjelse for Jan Kjær at følge Nomerne de sidste fire år. Universet er blevet modtaget over al forventning, og det har givet en fantastisk mulighed for at finde på endnu flere aktiviteter som nomerfans kan udfordre sig selv med. Her er et par eksempler:

• Madlavning (nomer-opskrifter udviklet af kostvejleder Camilla Clevin)

• Nomertræning (1 times bevægelselege udviklet i samarbejde med idrætspædagog Lise Steffensen)

• Nomerworkshop (45 min. kreativ udfoldelse i Nomeruniverset)

• Interaktiv bog-apps. (udviklet i samarbejde med Character Publishing)

 Aktivering er fint, men holder tesen?

De første fortællinger fra Nomernes verden udkom i 2012, og Jan Kjær modtager dagligt mails, tegninger og billeder fra børn og forældre, der boltrer sig i Nomernes univers. De bruger flittigt de mange gratis aktiveringstilbud fra hjemmesiden, www.jankjaer.dk, men finder også selv på nye. Børn klæder sig ud som nomer til fastelavn, og laver ’Dragesværds’-pizzaer og nomer-perleplader. Altsammen ting der viser, at Nomerne har inspireret til kreativitet. Og tesen holder. De mange aktiviteter i nomer-universet bidrager til glæden og samværet ved læsning og sår et frø i form af læselyst hos barnet. Og Jan Kjær fortæller, hvordan han oplever aktiveringen fungere: ”Børnene elsker universet, og forældrene skriver og fortæller mig, at bøgerne bliver læst igen og igen og igen …”

Læselyst og hva’ så nu?

Målgruppen for Nomerne var oprindeligt tænkt til at være de 4-7 årige. Til Jan Kjærs glæde – og overraskelse – skrev flere bibliotekarer og fortalte Nomer-billedbøgerne blev lånt ud til børn helt op i 10 års alderen. Nomerne rammer altså et sted imellem sej og sød, og som en lektør skrev: ”Nomerne er en blanding af Smølferne og Ninja turtles”.

Da målgruppen nu pludselig består af læsende børn, virker det oplagt at udvide universet til at inkludere de ældre fans. Derfor er de sidste to Nomerbøger letlæsningsbøger. Den ene er 32 sider på LIX 12 og den anden er 75 sider på LIX 23. Og aktiverings-tråden følger med. Nu hvor læserne er ældre og kan blive udfordret på en anden måde, indeholder den nyeste letlæsningsbog, Viljetyven, en skriveskole, så børnene kan blive inspireret til selv at finde på historier.

Hvad fremtiden bringer.

Den innovative forfatter er langt fra løbet tør for ideer: ”Jeg føler mig enormt privilegeret. Jeg elsker at skrive og tegne historierne om Nomerne, og så længe der er børn, der elsker at udforske universet både i fantasien og i virkeligheden, vil jeg blive ved med at udvikle aktiviteter. Nomerne er en serie, der har vist, at den kan skabe læsere. Og den mulighed, og det ansvar, tager jeg meget alvorligt. Jeg ønsker ikke at presse citronen og fylde en masse tomt indhold på. Derfor stiller jeg høje krav til de projekter, jeg vælger at arbejde på – og der er gudskelov masser af spændende ideer og projekter på tegnebrættet. For eksempel er vi nu i gang med et digitalt kortspil, hvor spilleren kommer til at øve sig i basal matematik og tegning for at overvinde modstandere og skabe fabelagtige trylleformularer.”

Der bliver desuden arbejdet på et brætspil, hvor de forskellige nomer-farver skal arbejde sammen for at løse opgaver og udnytte hinandens forskellige evner for at komme i mål.

Og nå ja, så kan det da også godt være, at der kommer flere bøger

Save