Slog et slag for LÆSELYST i dag

Det var en fantastisk oplevelse at dele min nye bog Englejægeren ud til en masse læseglade børn på Greve Bibliotek i dag. Biblioteket havde oven i købet lavet nogle specielle ‘Englejægeren’ lånerkort – totalt collector’s items.

greve01 greve02 greve03 greve04

Save

Vanvittig GRATIS-uddeling af Englejægeren!

Englejægeren_cover_RGB_600pGreve Bibliotek er gået helt amok og har købt 1000 eksemplarer af min nye bog Englejægeren, som de FORÆRER væk d. 8. oktober.

Så hvis du er i nærheden af Greve Bibliotek lørdag d. 8. oktober mellem kl. 11.30 og 12.30 så kig forbi og få en gratis bog. Og tal lige om et bibliotek og en kommune, der slår et slag for læselysten:
x

”Vi håber, at rigtig mange forældre og børn vil tage turen til
vores bibliotek
og få en gratis bog af en af Danmarks bedste forfattere. Bibliotekets fornemste mål er at styrke læselysten, og det tror vi sker
med dette projekt, som vi selvfølgelig er enormt stolte af”
fortæller stadsbibliotekar Marianne Olsen
”.

Og tjek læseprøven her.

Save

Save

Save

Save

Save

400 timers læsning af Englejægeren

Igennem hele sommerferien har man kunnet læse ‘Englejægeren’ på www.gratisbørnebøger.dk. Og det er der mange, der har benyttet sig af. Bogen er blevet læst i i over 406 timer.
Nu er ferien forbi, og hjemmesiden holder derfor pause til næste skoleferie. Men så er det jo en god nyhed, at bogen netop er kommet fra trykkeriet. Hvis du ikke fik læst den færdig, så kan den bestilles her.

Englejægeren2

Save

Vi deler gratis bøger ud igen!

2016_Sommer_header
Om en uge (den 1. juni) åbner vi for ‘gratisbørnebøger.dk’ igen. Og endnu en gang stiller 7 seje danske forfattere deres bedste bøger gratis til rådighed online.

 

Englejægeren – den vilde afslutning!

Et helt års arbejde er forbi, og 8. og sidste afsnit af Englejægeren er blevet lagt op på www.læsformig.dk – og bare vent, slutningen er fuld af overraskelser.

Englejægeren_forside_v3

Nu går jeg i gang med at samle de otte afsnit, så historien kan udkomme i bogform senere på året.

Englejægeren – Næstsidste afsnit ude nu!

Uha, uha. Situationen begynder at spidse til, og nogle grumme overraskelser bliver afsløret. Følg med i Englejægeren, afsnit 7 på www.læsformig.dk

Mayas handlinger får konsekvenser for hendes
families hemmelighed og ikke mindst for Miki …”

Topbanner_LæsForMig_Englejaegeren.ashx

8. – og sidste – afsnit kommer i slutningen af april!

Djævelsk musik så englene synger!

Musikworkshoppen ‘Sort Blod’ blev afholdt for allerførste gang i dag. Det er en workshop baseret på ‘Englejæger’-historien, som jeg skriver på for Greve Kommune.
I historien er sort blod det, der kendetegner børnene med specielle evner.

Sortblod

Skolerne i Greve Kommune får tilbudt en ‘Sort Blod’-workshop i 2016: “Projektet har fokus på at skabe glæde ved musikken med inspiration fra litteraturen og give de kreative evner frit spil. Målgruppen er de 10 til 13 årige.”

Det er musiker og underviser Mark Johnsen, der har udviklet workshoppen og giver ‘Sort Blod’ liv.

Jeg er vildt imponeret over, hvordan Greve Bibliotek, som er tovholder på hele projektet, formår at sprede det glade budskab og opmuntre eleverne til at udtrykke sig kreativt.

I 2016 bliver der desuden afviklet skriveworkshops på kommunens skoler, så eleverne også får mulighed for at boltre sig med at skabe historier. Bibliotekarerne på Greve Bibliotek skulle simpelthen have verdens største guldmedalje.

Næstved er med på ‘Englejæger’-bølgen

NaestvedHistorien om ‘Englejægeren’ har fået en rigtig fin modtagelse i Greve Kommune, og nu er Næstved Biblioteker med på vognen. De linker nu også til læsformig.dk‘, så deres brugere kan få glæde af historien.

Ideen med hele konceptet er netop at udbrede gratis litteratur til unge via digitale medier, så det er dejligt, at Næstved Bibliotekerne vil være med til at sprede det glade budskab.

Sådan skal det nemlig gøres!

Bibliotekarerne på Greve Bibliotek har virkelig fat i den lange ende med deres læsformig.dk-projekt. Det kører på andet år nu. Første år var under Kulturstyrelsens ‘Danmark læser’ kampagne, men i år er det kørt videre på lokale midler, hvilket i sig selv er beundringsværdigt.

Der er to geniale grundpiller i ‘Læsformig.dk’:

  1. Litteraturen skal være nem at få fat på.
  2. Historierne skal være lokalt forankrede.

Og det VIRKER! Skoleeleverne tilmelder sig en sms service, så det siger PLING! på telefonen, når ny litteratur er tilgængelig. Et klik og bogen åbner op direkte på mobilskærmen eller på ipad’en.

Samtidig holder de fantastiske bibliotekarer og formidlere Sussi Nyled, Ida Kristine Jensen, Anne Hvilsted og Sara Malene Meizner booktalks for klasserne i målgruppen på alle Greves 12 skoler. Når eleverne hører om de lokalt forankrede historier, udløser det kommentarer som:

”Det er den mest spændende historie, jeg nogensinde har hørt om.”

”Aj, det er, som om det foregår i virkeligheden, når man kan genkende stederne.”

Eleverne får et personligt forhold til biblioteket, bibliotekarerne og litteraturen. Det er sindssygt godt gået. Tak til Grevebibliotek og tovholder Sussi Nyled for at vise, hvordan det skal gøres.