Nomerne tager til Mørkhøj

list_nomerne
Det lyder faktisk som titlen på en ny nomerbog … men det er nomerne, der indtager Mørkhøj Bibliotek lørdag d. 10. september kl 10-11.

Så kig forbi hvis du har en 4-8 årig Nomerglad unge. Der bliver tegnet, farvelagt og trukket lod om gratis nomerbøger. Læs mere her.

Nomerne kortspilsapp under udvikling

Støtte_update_nomerne_kortspil

Her er et projekt, jeg har glædet mig til at fortælle om – og nu er det endelig officielt. ‘Spilordningen’ under Dansk Film Institut har bevilget støtte til en idé- og demoudvikling af en Nomerne kortspils-app. Den bliver for de 6 til 8-årige, hvor de – udover det seje spil – kommer til at øve sig på læsning og matematik. Vi går i gang med demo’en henover sommeren, og jeg håber, jeg kan vise nogle lækre screenshots til august.

Nomerne giver en hånd til Ministeriet for Børn og Undervisning

I dag fik prinsesse Zika en mail fra ministeriets læringsportal emu.dk, som gerne ville bruge Nomerne til at pifte siden lidt op. Og hvis der er noget Nomerne kan finde ud af, er det jo at sætte gang i sagerne. Så nu folder de vilde krabater sig også ud på Danmarks Læringsportal emu.dk

Nomerne_emu

‘Store smil og sved på panden’

Nomerne er nok den eneste billedbogsserie, der giver børnene sved på panden – og det er takket være den fantastiske Nomertræning, som idrætspædagog Lise Steffensen rejser rundt i Danmark og afholder. I går (søndag) var Maribo Bibliotek vært for en ordentlig omgang bevægelseslege. ‘”Det handler om at få sved på panden og gøre idræt til en fest …” som Lise Steffensen siger.

Maribo_side_low

Vil du med på en eventyrlig rejse?

Nom8_forside

Så er den 8. nomerbog færdig. Jeg har lige sendt den til trykkeriet for 2 minutter siden. Normalt har jeg en til at hjælpe med farvelægningen, fordi jeg farvelægger utrolig langsomt, men denne bog havde jeg lyst til selv at farvelægge, så den har taget ekstra lang tid for mig at lave. Men jeg er glad for resultatet, og jeg håber den bliver taget godt imod, når den lander på hylderne i butikkerne om ca. 6 uger.

JUHUU – Dragesværdet er tilbage!

Dragesværdet

Der er en dejlig dag. Dragesværdet er endelig blevet genoptrykt – og den er til salg i butikken igen. Om ikke så længe kommer så skum-dragesværdene også. De er ved at blive lavet i Kina. Jeg glæder mig til det fantastiske sæt er samlet igen.

Nomerne på besøg i Greve

list_nomerne

Det er første gang, jeg prøver at lave en Nomer-workshop. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det går. Jeg har lovet at læse op fra den nyeste Nomerbog, så jeg får lidt travlt den kommende uge, for jeg er ikke færdig med den endnu. Men det er jo altid godt med en stram deadline. Her er lidt tekst om workshoppen:

“Kom og mød Nomernes ‘far’, forfatter og tegner Jan Kjær.

Han læser op fra den nyeste Nomer-bog og viser med simple tricks, hvordan man tegner de elskede figurer. Der vil desuden være masser af tuscher og farvelægningsark at boltre sig på. Målgruppen er de 4-8 årige – men alle ”Nomer”-fans er meget velkomne.

Der skal kun købes billet til børn.
Lørdag den 12. september på Karlslunde Bibliotek
Hold 1       kl. 10.30 – 11.30
Hold 2       kl. 12.30 – 13.30
Læse mere på GreveBibliotek.dk

“Fin balance mellem sødme og sejhed!”

Nomer-appen Manta og Skovpiraterne er blevet anmeldt på bogblogger.dk og får nogle fine kommentarer med på vejen:

“Fin balance mellem sødme og sejhed – både i billeder og i historie”

“En spændende og tempopræget historie for de 4-7 årige.”

“Sammenlignet med andre bøger er Jan Kjærs bøger vildt flot illustrerede.”

Læs hele anmeldelsen her.