Her til morgen havde jeg en lille snak med Robert Liberace om hans syn på ‘artistic license’ i forbindelse med figur-tegning. Hans holdning er klart at, den fede ‘pose’ vinder over nøjagtighed. Det betyder ikke, at man skal opfinde ting, der ikke er der. Man skal bare se muligheden i modellens stilling:

“The drawing of the model should be a drawing of what the pose is aspiring to be.”

Han har samme holdning hvad angår lys. Han siger, at han hjemme i sit atelier ofte flytter på lyset (altså bare en smule) midt i en tegning for at få enkelte former bedre frem.

Et velkendt trick, når man tegner croquis, er at tegne negativt rum. Det er en måde at tjekke, at man ikke tegner forkert. Man holder simpelthen øje med, at det negative rum, har den korrekte form. Her ses princippet på en af mine tegninger.

Men for Robert Liberace er ‘energi’ og ‘gesture’ altså vigtigere end nøjagtighed. Han går efter et dynamisk slutprodukt, og siger: “I don’t care about negative space.”

Og apropos en af de første dage, hvor Robert Liberace snakkede om at tegne figuren vha. korte, lige linier, så er det noget han stadig selv bruger:

“When I run into trouble while drawing a model, I start making shorter lines.”

Lidt om workshoppen og vores atelier.

Vi har to modeller hver dag, en kvinde og en mand. Og vi tegner fra 9 til 16. Modellerne står på et podie, der er delt af en sort skillevæg. Halvdelen af os sidder i en halvcirkel omkring manden, og den anden halvdel i en halvcirkel omkring kvinden.

I dag fik jeg den værste (eller den bedste) plads, lige ud for begge modeller. Sandsynligheden for at få dårlige ‘poses’ fra den vinkel er stor, men på den anden side har man to af vælge imellem.

Well, jeg gik i gang med at tegne den mandlige model, men opdagede hurtigt, at jeg havde et ‘hand issue’. Ingen kunstkneb i verden ville holde beskueren fra at spørge: ‘Hvad laver han med den hånd?’

Min amerikanske ven, der er meget ligefrem, døbte ham omgående ‘The Wanker’ :/
Det var så her jeg opgav den tegning.

I stedet gik jeg i gang med at tegne den kvindelige model og valgte at prøve et portræt, da hendes stilling, set fra min plads, var ganske kedelig.

Her på trediedagen har jeg fået banket det værste rust og nervøsitet af, så nu begynder jeg at hygge mig med tegneriet … og lige som jeg begynder at forstå rødkridt, skal vi naturligvis videre i programmet. I morgen står den på Da Vinci’s tegneredskab: Sølvstift.

Og her er så en glad, men udmattet, tegner i en af pauserne.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

I dag har jeg fået skiftet den ‘fede’ PITT PASTEL ud med en Prismacolor Verithin farveblyant. Og jeg har oven i købet behandlet mit papir med ‘Shellac’. Shellac er en harpiks masse, der bliver udskilt af en insekt i indien 🙂 ‘The lac bug’

Det har man fundet ud af at bruge i forbindelse med tegning med rødkridt? Den rå shellac skal opløses i ren alkohol, men man kan købe det forblandet i butikken. Papiret til højre har fået påført shellac. Det skulle hjælpe til at tage bedre imod farven. Robert blander naturligvis sin Shellac selv. 1 del shellac til 6 dele alkohol.

I dag vil jeg så eksperimentere lidt med de 5 typer ‘viskelæder’ man kan bruge til ‘rødkridt’-tegning.

Venstre: Tombow Mono Zero Eraser – til at viske med.
Midt: En svinehårspensel – Til at lave bløde overgange i skyggerne
Højre: Køkkenrulle – Til at tørre farve væk eller bløde toner ud.
ikke på billedet: Knetgummi/æltegummi.
ikke på billedet: Fingrene. Man bruge fingeren en del til at ‘viske’ linier ud med.

Netop som jeg sætter mig på min nye plads (vi skifter pladser hver dag). Opdager jeg, at lyset er lige bag mig, så mit hoved kaster en stor skygge på papiret. Desuden gør shellac’en papiret blankt, så der hvor mit hoved ikke skygger er der genskin fra lampen.  Begge dele er meget uheldigt, og jeg er ved at forberede en hel række af undskyldninger for, hvorfor min tegning sikkert ikke bliver god i dag.

I samme sekund sætter Robert sig ved min nabo og hjælper hende med nogle skitse-ting. 2 minutter senere efterlader han den skitse.

Det går op for mig, at mine undskyldninger vist ikke er andet end netop det. Undskyldninger. Så jeg tager mig sammen og går i gang med at tegne. Men tjek lige de sindssygt lækre, varierede streger han får banket af på bare 2 minutter.

Når Robert starter sin tegning går han efter ‘Gesture’ og ‘Energy’. Det er her kunstneren selv skal skinne igennem. Der er altså noget ‘artstic license’ til at give figuren mere liv og dynamik (hvis man kan). Derefter kommer anatomi og lys og skygge, som følger modellen præcist. Robert siger: ‘Gesture, energy … control!’

Da Robert kommer forbi mig fortæller han, at min Shellac mangler alkohol. Den er for tyk, og virker som en lak på papiret. Det er derfor min farveblyant skøjter underligt rundt – så note til mig selv. Butikkens shellac skal blandes med ekstra alhokol ellers er den for tyk. Det forklarer så også hvorfor mit papir skinnede så meget.

Ca. 3 timer senere havde jeg knoklet mig igennem til denne tegning, som jeg var ganske stolt. Jeg lod den venstre fod ‘stå’ for at vise, de korte streger Robert vil have man bygger figuren op med – inden man begynder at blødgøre dem. Og jeg fik fin ros af mesteren selv, så jeg strålede som en lille sol … indtil …

Robert Liberace vælger at sætte sig næsten lige bag mig og begynder på sig egen tegning i stort set samme synsvinkel som mig … 30 minutter senere har han lavet denne (nedenunder) og jeg er klar til at smide min egen tegning ud:

Nå, men efter frokostpausen skiftede jeg farveblyanten ud med kridt og muntrede mig med dette lille studie. Jeg brugte pensel, køkkenrulle og finger til at blødgøre tonerne og hyggede mig en del med det. Jeg føler at jeg stille og roligt begynder at forstå nogle elementer af rødkridtstegning. Og eftersom jeg kun har lavet 3 rødkridtstegninger i mit liv, følte jeg ikke, at jeg behøvede være helt så hård ved mig selv.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Så er vi i gang her i Brygge med kurset ‘A modern approach to the classic figure’. Læreren er den enestående Robert Liberace

Den første uge skal vi bruge på at tegne croquis med rødkridt og sølvstift. Dag 1 begynder vi med rødkridt. Robert Liberace lægger lige ud med at vise, hvordan det skal gøres. Her er en 5 minutters tegning. Og ved siden af en 15 minutters tegning

Det er ganske imponerende at se ham tegne, for mens han tryller hele kroppen frem på papiret, nævner han navnet på hver eneste muskel eller ‘bony landmark’, han tegner. Manden er simpelthen et omvandrende anatomisk leksikon. Og her er lige et billede af mesteren.

Jeg har ikke tegnet croquis i over 10 år, så jeg er noget rusten (og rystende). Desuden skal vi tegne stående ved et rigtig kunstner stafelli. Det har jeg aldrig prøvet. Vi skal dog ikke bruge ægte rødkridt, men en moderne variant, enten en Terra Cotta PITT Pastel eller Prismacolor verithin. Jeg kun kunnet finde PITT Pastel i Danmark.

Robert siger, at han vil have fokus ‘The gesture’ – stregens design og lys/skygge. Undgå lange, bløde streger. De er for generelle, og figuren vil ligne en ‘mannequin’ frem for en ægte person. Figuren bygges op af korte, kantede streger, hvor man som kunstner vælger, hvor formen knækker og ændrer kurs, og på den måde finder man ‘points of interest’ og bliver mere specifik. Stregen blødes evt. op senere, men som udgangspunkt altså kantet.

Jeg prøvede. Jeg prøvede virkelig, men det er som om min hånd simpelthen ikke kan tegne kantet. Her er mit famlende forsøg efter 1,5 time.

Jeg var lidt ked af den meget statiske lige-forfra symmetriske stilling, som modellen valgte, men jeg prøvede at få det bedste ud af det.

Der er adskillige ting i vejen med min tegning, som Robert udpegede.

1. Mit tegning er for lille. Den ‘fede’ pastelblyant kan ikke tegne en fin streg i så lille en størrelse. Jeg skulle have zoomet ind på en del af modellen og tegnet den i stor størrelse.
2. Min stregtykkelser er for ensartede. For at få dynamik i stregen bør den variere i tykkelse, lyshed og mørke osv.
3. Hænder afslører altid om en tegner kan tegne eller ej – og til min store irritation er min hånd på albuen en mærkelig deform klump.
   (Til mit sølle forsvar skal det dog siges, at da jeg var midt i at tegne hånden, fik modellen pause, og da hun kom tilbage, satte hun hånden anderledes, så jeg endte med at tegne en underlig hybrid)

Well, en ok første dag, men der er noget at arbejde på.
Forhåbentligt rammer jeg storformen i morgen.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Det har simpelthen bare været den fedeste oplevelse at få lov til at være ‘coach’ i de nye afsnit af KreaKampen. Og værten Sofie Østergaard var bare så sød til at hjælpe en nervøs rookie på vej. Se det første program her.

FIndes der mon en bedre måde at starte året på end med at tegne monstre. Jeg elsker mit job! Tegningerne her er til en ‘monster kogebog’, som skal udkomme til marts.

Som forfatter og tegner synes jeg jo, at jeg har verdens fedeste job, men nogle gange er det alligevel dejlig befriende at lave noget, som ikke skal leve op til nogens forventninger.

Jeg maler for sjov, for at slappe af. Det skal ikke nødvendigvis være flot, jeg skal bare have det sjovt med at male. Mit seneste maleri er dette miniportræt af Marilyn Monroe (18x24cm)

Jeg har stirret mig helt blind på denne forside. Hvilke skitse af den kvindelige figur til højre synes du, at jeg skal arbejde videre med?

Save