Spiltestet af SFO-pædagog

NOMERNE Rollespillet er blevet spiltestet af bla.a. SFO-pædagog Klavs Heichelmann. Og han siger følgende om sin oplevelse med spillet og børnene:

”Rollespillet er et fantastisk rum til at udfolde en fantasiverden.
Jeg oplever et stort engagement hos de børn, jeg har spillet med. 
Børnene vil vide, hvad der sker i deres eventyr og efterspørger næste
spillegang og nye eventyr. De er hurtige til at fange måden at fortælle
og selv starte deres egne fantasifulde eventyr

Nomerne er rigtig nemt at gå til for nybegyndere – og sjovt,
når man er garvet. Reglerne er simple, og det er let for børn selv at
omsætte dem til deres egne eventyr. ”

Der er en GRATIS online læseprøve her.

Og bogen kan bestilles her!

NOMERNE Rollespillet

Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde sammen med Claus Aarøe på min nyeste udgivelse. Da vi mødtes på Læringsfestivalen for flere år siden havde Claus allerede i et stykke tid arbejdet på at udvikle et spilsystem, og jeg havde i flere år arbejdet på at udvikle et børnebogsunivers. Det var en ’match made in heaven’, og resultatet er NOMERNE Rollespillet.Det er en bog, jeg er usigelig stolt af at udgive. Den trækker tråde tilbage igennem hele mit liv til en af de ting, der har bragt mig allerstørst glæde. Ikke blot nu som forfatter og tegner af fantasylitteratur, men også som rollespiller i mine yngre dage. Jeg håber i den grad, at NOMERNE Rollespillet vil være med til at introducere en ny generation til de fantastiske universer og timevis af eventyr, der venter, når man slipper fantasien løs.

Du kan hente en online læseprøve her.

Seks online Nomerne workshops i vinterferien

Så er der 6 online Nomerne workshops i vinterferien. Den ene er allerede udsolgt, så her er de 5, hvor man stadig kan få billetter. Vi ses på skærmen:

Farum Bibliotek • 16.02 • 10:00-10:45 Digital Nomer-workshop
https://furbib.dk/arrangementer/boern/digital-nomer-workshop-med-jan-kjaer-i-vinterferien

Vejle Bibliotekerne • 17.02 • 10:30-11:15 ’Online familiecafé’
https://vejlebib.dk/arrangementer/boern/online-familiecafe-nomerne

Skanderborg Bibliotek • 18.02 • 10:00-10:45 ’Online Nomerne workshop’
https://bibliotek.skanderborg.dk/arrangementer/boernearrangementer/online-nomerne-workshop

Svendborg Bibliotek • 20.02 • 10:30-11:15 Online Nomerne workshop
https://svendborgbibliotek.dk/arrangementer/online-nomerne-workshop

Rødovre Bibliotek • 23.02 • 10:30-11:30 ’Børnebogsjagt med Manta’ (afvikles af biblioteket):
https://www.rdb.dk/arrangementer/ferieunivers/boernebogsjagt-med-manta-sammen-hver-sig

Ny TAYNIKMA-bog på vej!

Det er efterhånden lang tid siden, at der er kommet en Taynikmabog. Så jeg er glad for at kunne meddele, at jeg snart sender ‘TAYNIKMA: Den udstødte’ til tryk. I modsætning til de oprindelige Taynikma-bøger, så er der ingen tegninger i denne her. Det er ren tekst. Men det er til gengæld den vildeste og mest actionfyldte fortælling, jeg nogensinde har skrevet.

Inspiration til DIG!

Så er der 14 sjove (og lærerige) ideer til inspiration til hjemmeskolingen. Hent brochuren her.

Her er et par eksempler fra brochuren:

Jan Kjærs RUL-EN-NOM skema
Brug dette spritnye ark til at finde på skøre og sjove nomer. Der er over 1200 kombinationsmuligheder, så det er bare at komme i gang.

GRATIS kortspil med 32 kort
Lær at læse og renge med Nomer-kortspillet. Jeg har også lavet en video, der forklarer reglerne. Se den her.

Gaming-opslag i Berlingeren

Berlingeren har i dag et ‘gaming’-temaopslag, som jeg har fået lov til at være med i ifm. med mine egne oplevelser med gaming og familieliv. Link til artiklen her.

Bogen “HJÆLP! Spillet ta’r mit barn” koster 109 kr. på Gucca.dk. Link her.
Der er en gratis online læseprøve her.

Betsie Müskens★★★★★

En god bog om et meget aktuelt emne. Bogen er nem at læse. Denne forholdsvis nye problematik bliver belyst fra forskellige sider med henvisningerne til anden litteratur og undersøgelser. Desuden gives praktiske tips, som mange forældre kan have glæde af.

Helle Bjerregård★★★★★

En rigtig god og letlæselig bog, som uden løftede pegefingre, og med afdækning af forskellige vinkler og nuancer, giver os forældre et godt afsæt til at lave fornuftige skærmaftaler med vores børn – og os selv! Mine varmeste anbefalinger.

Berettermodellen forklaret

En bibliotekar skrev til mig for et par dage siden og spurgte, om jeg tilfældigvis havde en ‘printervenlig’ version af ‘Berettermodellen’. Det havde jeg ikke, så den har jeg lige hurtigt lavet. Her er den til fri afbenyttelsle, hvis andre skulle være interesseret.