FEDT at kunne gå på museum igen!

Nøj, hvor har jeg haft en fantastisk inspirerende formiddag på Arken, hvor de udstiller den danske kunstner baron Arild Rosenkrantz og ‘Farvernes mystik’. Til højre er Rosenkrantz diagram over de bevidsthedscirkler, som den menneskelige sjæl skal rejse igennem for at komme i kontakt med de åndelige verdener. Den kære baron er et spændende bekendtskab: “En søgende sjæl, en excentrisk vismand, en utraditionel baron og en dedikeret kolorist.”

Og nederst til venstre morer jeg mig med en psykedelisk interaktiv skærm. Jeg ELSKER at gå på museum. Totalt inspirerende.

WUHU! Bog nr. 60 er klar!

JA DA! I dag sender jeg bog nr. 60 (og 61 og 62) til tryk. Jeg havde altså aldrig nogensinde troet – da jeg udgav min første bog i 2004 – at jeg en dag ville have skrevet 62 bøger. Tusind tak til alle jer der læser med. Og en dejlig følelse at sende bøgerne af sted lige op til en weekend. Jeg tror minsandten, jeg ta’r resten af dagen fri og fejrer med familien 😉 God weekend!

Så er kalenderen ved at være fuld!

Så er kalenderen ved at være fyldt godt op. Den lille tour-bus kommer rigtig rundt i landet med godt 80 foredrag og workshops i år. Og hvor er det dejligt, at alle de mange foredrag, der blev aflyst i foråret – stort set alle – kunne rykkes til efteråret. Og jeg skal rundt og snakke om en masse interessante emner. Fra Forfatterforedrag, Nomerne workshops, tegneworkshops til kampen om Jerusalem i 1187 og børn og computerspil. Virkelig varieret og enormt spændende. Jeg starter med at være med i “Det store Børnebogshow” i Odense i overmorgen. Vi ses derude

80 foredrag på én dag!

PUHA! 80 foredrag på én dag, så kan jeg vist godt holde weekend. I dag har jeg besøgt over 80 klasser med mit 40 minutters videoforedrag, og der er allerede begyndt at komme feedback. Hvor er det bare en dejlig følelse at have været med til at styrke læselysten og inspirere til kreativitet derude i klasselokalerne. Her er et par citater fra 3 forskellige lærere:

”Kæmpe fornøjelse at høre Jan Kjærs foredrag.”

”Rigtig god formiddag med foredrag, tegneøvelser og læsning.”

”Utrolig flot og gennemarbejdet foredrag.”

Tusind, tusind tak – og rigtig god weekend til alle 🙂

Gratis foredrag med Jan Kjær

Jeg har lavet et 40 min. langt forfatterforedrag på video.Det kan streames
GRATIS fredag d. 7. Maj – med tilhørende sjove opgaver.

Foredraget henvender sig til indskolingen, og er bla.a. blevet vist til “Læsningens dag” i Næstved for ca. 550 børn. Her viste video-konceptet sig at være meget populært:

“Det fede ved modellen var, at man i de mindste klasser kunne bryde det op i mindre bidder og snakke lidt undervejs.” –

“Børn og lærere var meget glade og begejstrede for det.”
– afdelingsleder på Lille Næstved Skole


Med til videoen følger en 1-sides lærervejledning, der gennemgår ekstramaterialerne med den sjove quiz, tegneopgaver og Jan Kjærs populære “RUL-ET-MONSTER”-ark.
Altsammen følger GRATIS med video-linket.

Hvis du er interesseret i at streame forfatterforedraget fredag d. 7. Maj, så skriv til Camilla@agama.dk, så sender hun PDF med lærervejledning og printark, og link til YouTube-videoen et par dage før d. 7. Maj.

Rigtig god fornøjelse

Taynikma-serien har fået en storebror!

I dag har Taynikma-serien simpelthen fået en storebror, nemlig “Den udstødte”. Historien handler om den unge bjergkriger Rakan, der må forlade bjergene og søge hjælp i røverbyen Krinn, en by hvor alle lyver og svindler. Det går stik imod den hårde ærlighed, Rakan er vant til i bjergbyen. I krinn møder han den snarrådige pige Katlin og sammen må de sno sig gennem mord og intriger for at få ryddet op i røverbyen og samtidig forhindre en massakre på Rakans hjemby.Det har virkelig været en fornøjelse at skrive “Den udstødte” og udforske det vidunderlige Taynikma-univers, som Merlin og jeg har udviklet sammen. Denne bog besøger bjergklanen i Muraka-bjergene, og man lærer deres levevis at kende. Jeg håber, at bogen bliver taget godt imod, så jeg kan få lov til at besøge de andre klaner i efterfølgende bøger.

Spiltestet af SFO-pædagog

NOMERNE Rollespillet er blevet spiltestet af bla.a. SFO-pædagog Klavs Heichelmann. Og han siger følgende om sin oplevelse med spillet og børnene:

”Rollespillet er et fantastisk rum til at udfolde en fantasiverden.
Jeg oplever et stort engagement hos de børn, jeg har spillet med. 
Børnene vil vide, hvad der sker i deres eventyr og efterspørger næste
spillegang og nye eventyr. De er hurtige til at fange måden at fortælle
og selv starte deres egne fantasifulde eventyr

Nomerne er rigtig nemt at gå til for nybegyndere – og sjovt,
når man er garvet. Reglerne er simple, og det er let for børn selv at
omsætte dem til deres egne eventyr. ”

Der er en GRATIS online læseprøve her.

Og bogen kan bestilles her!

NOMERNE Rollespillet

Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde sammen med Claus Aarøe på min nyeste udgivelse. Da vi mødtes på Læringsfestivalen for flere år siden havde Claus allerede i et stykke tid arbejdet på at udvikle et spilsystem, og jeg havde i flere år arbejdet på at udvikle et børnebogsunivers. Det var en ’match made in heaven’, og resultatet er NOMERNE Rollespillet.Det er en bog, jeg er usigelig stolt af at udgive. Den trækker tråde tilbage igennem hele mit liv til en af de ting, der har bragt mig allerstørst glæde. Ikke blot nu som forfatter og tegner af fantasylitteratur, men også som rollespiller i mine yngre dage. Jeg håber i den grad, at NOMERNE Rollespillet vil være med til at introducere en ny generation til de fantastiske universer og timevis af eventyr, der venter, når man slipper fantasien løs.

Du kan hente en online læseprøve her.

Seks online Nomerne workshops i vinterferien

Så er der 6 online Nomerne workshops i vinterferien. Den ene er allerede udsolgt, så her er de 5, hvor man stadig kan få billetter. Vi ses på skærmen:

Farum Bibliotek • 16.02 • 10:00-10:45 Digital Nomer-workshop
https://furbib.dk/arrangementer/boern/digital-nomer-workshop-med-jan-kjaer-i-vinterferien

Vejle Bibliotekerne • 17.02 • 10:30-11:15 ’Online familiecafé’
https://vejlebib.dk/arrangementer/boern/online-familiecafe-nomerne

Skanderborg Bibliotek • 18.02 • 10:00-10:45 ’Online Nomerne workshop’
https://bibliotek.skanderborg.dk/arrangementer/boernearrangementer/online-nomerne-workshop

Svendborg Bibliotek • 20.02 • 10:30-11:15 Online Nomerne workshop
https://svendborgbibliotek.dk/arrangementer/online-nomerne-workshop

Rødovre Bibliotek • 23.02 • 10:30-11:30 ’Børnebogsjagt med Manta’ (afvikles af biblioteket):
https://www.rdb.dk/arrangementer/ferieunivers/boernebogsjagt-med-manta-sammen-hver-sig

Ny TAYNIKMA-bog på vej!

Det er efterhånden lang tid siden, at der er kommet en Taynikmabog. Så jeg er glad for at kunne meddele, at jeg snart sender ‘TAYNIKMA: Den udstødte’ til tryk. I modsætning til de oprindelige Taynikma-bøger, så er der ingen tegninger i denne her. Det er ren tekst. Men det er til gengæld den vildeste og mest actionfyldte fortælling, jeg nogensinde har skrevet.