7 stjerner til “Det gode plot”

7 ud af 10 stjerner og en dejlig anmeldelse af “Det gode plot” på bookeater.dk. Bookeaters stjernekriterier er udviklet til skønlitteratur, så “Det gode plot” får 9 ud af 10 i ‘handling’, men kun 3 ud af 10 i ‘underholdningværdi’ 🙂

Læs hele anmeldelsen her:

Foredrag i Århus om ‘Det gode plot’

Fremhævet

Vil du være forfatter? Og lære at opbygge det gode plot!

Hvorfor virker nogle historier bedre end andre?

Forfatter Jan Kjær kommer med nogle af svarene og gennemgår plotmodellerne bag bestsellers som Harry Potter, The Hunger Games og Star Wars.

Han sætter også fokus på, hvordan man skriver efter sin helt egen struktur, og hvilke virkemidler forfattere bruger i deres håndværk.

Interesseret? Tilmeld dig her.

Hvad er HERO’S JOURNEY?

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad Hero’s journey er, så prøver jeg at forklare det her. Det er den første af to film, hvor jeg gennemgår de 12 punkter i Hero’s journey-skabelonen.

“Det gode plot” bogtrailer

Så har jeg endelig fået lavet min allerførste bogtrailer. En sød bibliotekar på Fyn mindede mig om, at en forfatter da skal have bogtrailers af sine bøger. Og jeg havde ligesom ikke en eneste. Men nu er jeg igang, og så mangler jeg bare lige 50 mere.

“Det gode plot” er sendt til tryk. Wuhu!

Du kan finde en Læseprøve her.

Bagsideteksten:

Bogen er for alle forfattere, der gerne vil have en dybere forståelse for mekanikken bag den gode historie, og som ønsker at arbejde struktureret med deres manuskripter. Bogen består af to dele:

DEL 1. Jan Kjær viser, hvordan man strukturerer sin historie efter en plotmodel, og gennemgår punkt for punkt den model, som han selv bruger. Han inddrager eksempler fra bestsellere som ”The Hunger Games” og ”Harry Potter”.

DEL 2. Om hvordan man skaber en fængende, dynamisk historie baseret på sin helt egen plotstruktur. Og hvordan man griber det an, når man skal opbygge en historie, der strækker sig over flere bind.

Arbejder på “Det gode plot”

I forbindelse med arbejdet på min næste bog “Det gode plot” hygger jeg mig med Joseph Campbells “The Hero with a thousand faces”. Campbell er ret vild med psykoanalyse og drømmetydning, fordi det arbejde bygger på de samme arketypiske elementer, som han bruger i sin ‘monomyth’. Her er Campbells meget begejstrede beskrivelse af psykoanalytikerens funktion:

“The dangerous crises of self-development are permitted to come to pass under the protecting eye of an experienced initiate in the lore and language of dreams, who then enacts the role and character of the ancient mystagogue, or guide of souls, the initiating medicine man of the primitive forest sanctuaries of trial and initiation. The doctor is the modern master of the mythological realm, the knower of all the secret ways and words of potency. His role is precisely that of the Wise Old Man of the myths and fairytales whose words assist the hero through the trials and errors of the weird adventure.”

En samtale om børnebogsuniverser

Jeg blev inviteret i Palle Schmidts PLOTCAST-studie til en lille samtale om at udvikle børnebogsuniverser. Kan ikke helt huske, hvad jeg fik sagt … eller om noget af det gav mening. Men hyggeligt var det. Den time gik ALT for hurtigt. Hør samtalen her.

Ikke altid sjov og ballade

Nå ja, det er ikke altid bare sjov og ballade at lave børnebøger. I onsdags mødtes vi og talte lidt om kontrakter. Og det var faktisk noget af en horror-aften af høre om de forskellige vilkår tegnere og forfattere møder, når de får stukket en kontrakt fra forlagene … især fordi det kommer i forlængelse af den netop udgivne rapport, der viser, at hver 3. forfatter i Danmark tjener 100.000 om året eller under. Så hvis du er forfatter eller tegner, og ikke er medlem af en forening, så skynd dig at melde dig ind. Der er brug for alle mand, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at forbedre vilkårene fremadrettet.

70 nye forfattere i Svendborg

Det har været nogle heftige dage på Svendborg Bibliotek i denne uge. Jeg har holdt 3 workshops og undervist ca. 70 elever fra 4. klasse i at skrive. Der er blevet tænkt, og snakket og skrevet, og det er der kommet nogle rigtig fede historier ud af.

svendborg_bib_nov_2016
De 3 workshops tog udgangspunkt i min nye bog, Englejægeren – og temat var forvandling. I starten af bogen gennemgår de to hovedpersoner Miki og Maya nemlig nogle ganske interessante forvandlinger. Eleverne greb hurtig bolden og fandt på deres egne. Det var imponerende, hvor meget de kunne finde på, på bare 4 timer.

Spørg endelig løs!

Det er dejligt, når der er nogen, der viser interesse for ens arbejde. For tiden får jeg rigtig mange spørgsmål fra opgaveskrivende skoleelever i både Danmark og Norge. Derfor har jeg lavet en ‘ofte stillede spørgsmål’ side under ‘Om Jan’ menuen.

Og hvis jeg ikke har fået svaret på det hele, så spørg endelig løs igen 🙂

Her er nogle af de gode spørgsmål, jeg ofte bliver stillet:

Hvor lang tid bruger du på at lave en bog?
Jeg laver 3-4 bøger om året, så det er 3-4 måneder per bog.

Hvornår begyndte du at skrive?
Jeg begyndte at skrive i 2003 og udgav min første to bøger i 2004. Det var:
Manga – 20 tips & tricks‘ og
CyberZombien fra Subkælderen‘ (som jeg lavede med Ingo Milton)

Hvor får du din inspiration fra?
Min inspiration kommer alle steder fra. For mig er det et spørgsmål om at sætte min hjerne i ‘idé’-spor. Det betyder, at i 2-3 uger suger jeg alle former for indtryk til mig og vender og drejer dem i hovedet, indtil jeg har løse ideer og brikker nok til at forme en historie-idé.

F.eks var jeg inde og se forestillingen ‘Nøddeknækkeren’ og kom ud med en idé til at lave ‘Nomernes hemmelige beskytter’. De er nærmest umuligt at se, hvad de to ting har med hinanden at gøre, men inspirationen til bogen kom fra balletten.