Om Jan

Jan_s-hJan Kjær
Hovedvagtsgade 6, 1. th.
1103 Kbh K

Jeg er født i Århus i 1971.

I 1992 kom jeg i lære som grafisk designer hos
Finn Nygaard. Han flyttede senere sin tegnestue til København – og jeg flyttede med. Efter uddannelsen fik jeg job som AD assistent på reklamebureauet Advance.

Mens jeg arbejde på Advance fik jeg udgivet mit første tegneserie: ‘Vor Frues Orden’. Jeg tæller den ikke rigtig som min debut, fordi den var håbløst naiv og amatøragtig – og jeg gjorde altid forkert, mens jeg arbejdede på den. Men det er bestemt den bog i min karriere, som jeg har lært mest af at lave.

Som 24-årig (i 1996) kom jeg ind på tegneserieskolen ‘The Joe Kubert School’ i USA. Der gik jeg i to år. På skolen i USA lærte jeg ikke bare at tegne, men også at skrive historier.

Og så skulle jeg lige prøve kræfter med verdens hårdeste branche. Filmbranchen i Hollywood. Jeg arbejde i 3 år i Los Angeles som koncept- og storyboard-tegner. I 2002 udløb mit visum og jeg valgte at rejse hjem.

Jeg har arbejdet free-lance for LEGO i 15 år (fra 1994-2009) og lavet alt fra logo-illustrationer og tegneserier til reklamefilmsinstruktion og konceptudvikling.
Og netop historie- og konceptudvikling syntes jeg var specielt interessant, og det gav min lysten til at prøve at lave mine egne historier.

I 2004 debuterede jeg med min første ‘rigtige’ bog ‘Manga – 20 tips & tricks’. Samme år påbegyndte jeg arbejdet på Taynikma-serien med Merlin P. Mann. Fra 2005 til 2012 har vi lavet 18 Taynikma-bøger sammen. Og vi har endda lavet en Taynikma-kortfilm “Legenden om Rax”. Og i skrivende stund arbejder vi på synopsen til en Taynikma-spillefilm …

Jeg skriver og tegner dagen lang, og siden debuten i 2004 er det blevet til 44 bøger og udgivelse i 14 lande.