The Classic Figure. Dag 10: ‘Den lilla dame’

Sidste dag på kurset, og jeg har 6 timer til at male den kvindelige model med Robert Liberaces teknik. No pressure.

I går lavede Robert denne lille 2 timers demo:

Trin 1: Undermaling

Trin 2: Første ‘flade’ hudtone

Trin 3: Flere hudtone farver

Nyd lige de penselstrøg

Trin 4: Det færdige maleri (sorry, lidt udskarpt)

Så blev det min tur. Gik ok fint med trin 1. Lidt surt jeg fik motivet placeret forkert på lærredet, så hun får knæet skåret af venstrekanten, mens der er masser af luft til højre.:

Trin 2: Den lilla dame

Vi skulle jo købe en hulens masser materiale til kurset, så for at spare lidt, havde jeg købt ‘studenter’-versionen af farverne. Pigmenterne er ikke så gode i de farver, men det regnede jeg ikke med at nogen ville lægge mærke til. Det viste sig, at min Burnt Sienna, som er ret vigtig i hudfarver, skabte en griselyserød farve, når den blev blandet. Så den holdt jeg hurtig op med at burge. Jeg prøvede at erstatte den med burnt umber, som er en mørkere brun farve. Men min burnt umber havde en skjult violet farve i sig … det kan man se ovenover, hvor jeg åbenbart er ved at male en kvinde med lilla hud … gudskelov var der en af de andre elever, der forbarmede sig og lånte mig en ’rigtig’ burnt sienna. Jeg malede det hele om, og så gik det lidt bedre.

Trin 2 gentaget:

Trin 3:

Jeg skulle jo have brugt en herlig masse tid på at forfine hudtonerne og skabe masser af nuancer og skæve blå/grønne toner osv. Men min ommaling tog det meste af tiden, så jeg nåede ikke rigtig at forfine farveovergangene.

Jeg er ikke overdrevet glad for mit afsluttende maleri. Havde håbet på et lidt bedre resultat, men jeg har lært meget, og har masser af ting med hjem, som jeg skal øve mig på. Her er en lille opsummering af de vigitigste ting, jeg tager med mig:

1. Forskel på tegning og maling

Jeg kunne se, at jeg er ganske god til at tegne og få former og nuancer i ‘gråtonerne’. Den samme detaljegrad var jeg ikke i stand til at overføre til malerierne, som virkede klumpede, ufærdige og flade. Så bedre formbeskrivelse med malingen er noget, jeg skal arbejde på.

2. Find en fremgangsmåde.

Jeg har malet i 2,5 år og har stadig ikke fundet en fremgangsmåde, der fungerer for mig. Så jeg fjumrer rundt og maler forskelligt hver eneste gang. Det giver ikke gode resultater. Jeg havde taget kurset, blandt andet i håb om at Roberts fremgangsmåde kunne blive min. Jeg er ganske glad for hans måde at male på og fremgangsmåden passer mig godt, måske med lidt tweak processen med undermalingen, som stadig ikke falder naturlig for mig.

Vores assistent lærer Kevin Wueste beskrev netop den ensartede fremgangsmåde som fundament for at kunne blive bedre. Han fortalte, at Robert Liberace altid griber sine malerier an på samme måde og han har også selv en fast fremgangsmåde. Han tegnede en skitse til mig, der viser hvordan han konstruerer et ansigt, når han tegner portrætter. Den grove form forfiner han og blødgør indtil den er helt sprcifik og unik, og ligner modellen. Tjek lige Kevin Wueste på Instagram. Der er nogle vilde ting. Så mit fokus fremadrettet bliver at få min fremgangsmåde på plads og udelukkende fokuserer på det, før jeg går videre med noget andet. Kevins skitse er den til venstre på papiret.

3. Forhindringer ud af banen.

Ens arbejdsområde og materialer skal være perfekte. Lamper skal så ordentligt. Lærredet og paletten, pensler osv. Alting skal ordnes og stilles, så de ikke tager et sekund af din opmærksomhed. Carol Marine beskriver det så fint i sin ‘Daily Painting’: ‘Alle forhindringer der står mellem dig og din optimale indsats skal ryddes af vejen’. Så selvom jeg er glad for mit lille skur-atelier, så må jeg nok erkende at jeg ikke arbejder optimalt derude, og en del justeringer bør blive foretaget.

4. Anatomi, anatomi, anatomi.

Hvis jeg vil fordybe mig i figurmaling og portrætter (som jeg gerne vil) så må jeg styrke mit kendskab til anatomi. Det var tydeligt, at nogle at mine fejl i tegningen og malingen kom af, at jeg så ting forkert, og hvis jeg havde kendt anatomien bedre, ville jeg have vidst, at jeg så det forkert. Der er nok at gå i gang med.

Men jeg er en glad (og udmattet) tegner her på kursets sidste dag. Her er et billede af mine tegninger og malerier fra workshoppen

Halvvejs gennem min læretid

Det sidste maleri på kurset var tilfældigvis også mit maleri/studie nr. 50 … Jeg har jo givet mig selv en læretid på 100 studier, før jeg selv begynder at have forventninger til mine malerier, så jeg har altså 100 forsøg hvor det er okay at eksperimentere og lave fejl. Nu har jeg malet i 2,5 år og har lavet 50 små-malerier, så jeg har ca. 2,5 år igen (og 50 malerier) før jeg er nogenlunde udlært … Mit primære fokus fra nu af er at få styr på fremgangsmåden … men altså først efter jeg har fået købt en ny burnt sienna.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *