The Classic Figure. Dag 5: Anatomi-fredag

I dag kuppede jeg kurset og kørte anatomi-sololøb. Jeg havde håbet på, at Liberace underviste mere i anatomi, men jeg kunne fornemme at undervisningen i anatomi bestod i hans opremsning af kongler og muskler, mens han selv tegnede. Det er sådan set fint nok, bortset fra, at jeg var lidt for rusten i anatomi til at få det maksimale ud det. Så jeg besluttede at bruge fredag på at genopfriske anatomien.

Robert Liberace anbefalede i går to anatomi apps, han selv bruger:

Pocket Anatomy

Visual Body (den har jeg ikke kunnet finde på Google Play)

Jeg fandt en anatomi app for et års tid siden, som jeg har været rigtig glad for:

3D Anatomy for the Artist.

Nå men, Jeg fik lige godkendt min idé af Liberace, før jeg stod af undervisningen. Han tilbød oven i købet at komme forbi og tjekke, at jeg havde markeret og navngivet musklerne korrekt, så det var bare helt perfekt.

Mød Wueste, Kevin Wueste.

Robert Liberace har en ’teaching assistent’ med. En rigtig flink fyr ved navn Kevin Wueste. Jeg havde ikke hørt om Kevin før, og han holder sig passende i baggrunden og hjælper blot til med at aflaste Robert og give kommentarer til eleverne. Kevin tegner også med i timerne, og han er sindssygt dygtig. Her er nogle af hans tegninger.

Tjek ham lige ud:

http://blogs.academyart.edu/auction/2016-artists/kevin-wueste.html

Vi har verdens bedste modeller

Det er virkelig dejligt at tegne efter verdens bedste modeller. De er topprofessionelle. De skal holde nogle lange 6 timers ‘poses’. Det foregår ved, at de står i 20 minutter og så har 5 minutters pause, så 20 minutter igen osv. De er selv gode til at huske stillingen, men man hjælper dem ved at sætte tape på gulvet, så de kan se, hvor de sad/stop.

Sidste dag i første uge

Sikke en sindssyg uge. Jeg har lært virkelig meget, og er helt smadret efter al det intensive tegneri. Tænk at man kan blive så udmattet bare af at stå og tegne. Godt det er fredag. Trænger til at slappe af. I næste uge starter vi med oliemaling. Mandag begynder vi med monokrom maling, så der kun er én farve at holde styr på, mens vi fjumrer rundt med oliefarven.

God weekend!

 

 

Save

Save

Save

Save

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *