The Classic Figure. Dag 3: ‘Red chalk’ #3

Her til morgen havde jeg en lille snak med Robert Liberace om hans syn på ‘artistic license’ i forbindelse med figur-tegning. Hans holdning er klart at, den fede ‘pose’ vinder over nøjagtighed. Det betyder ikke, at man skal opfinde ting, der ikke er der. Man skal bare se muligheden i modellens stilling:

“The drawing of the model should be a drawing of what the pose is aspiring to be.”

Han har samme holdning hvad angår lys. Han siger, at han hjemme i sit atelier ofte flytter på lyset (altså bare en smule) midt i en tegning for at få enkelte former bedre frem.

Et velkendt trick, når man tegner croquis, er at tegne negativt rum. Det er en måde at tjekke, at man ikke tegner forkert. Man holder simpelthen øje med, at det negative rum, har den korrekte form. Her ses princippet på en af mine tegninger.

Men for Robert Liberace er ‘energi’ og ‘gesture’ altså vigtigere end nøjagtighed. Han går efter et dynamisk slutprodukt, og siger: “I don’t care about negative space.”

Og apropos en af de første dage, hvor Robert Liberace snakkede om at tegne figuren vha. korte, lige linier, så er det noget han stadig selv bruger:

“When I run into trouble while drawing a model, I start making shorter lines.”

Lidt om workshoppen og vores atelier.

Vi har to modeller hver dag, en kvinde og en mand. Og vi tegner fra 9 til 16. Modellerne står på et podie, der er delt af en sort skillevæg. Halvdelen af os sidder i en halvcirkel omkring manden, og den anden halvdel i en halvcirkel omkring kvinden.

I dag fik jeg den værste (eller den bedste) plads, lige ud for begge modeller. Sandsynligheden for at få dårlige ‘poses’ fra den vinkel er stor, men på den anden side har man to af vælge imellem.

Well, jeg gik i gang med at tegne den mandlige model, men opdagede hurtigt, at jeg havde et ‘hand issue’. Ingen kunstkneb i verden ville holde beskueren fra at spørge: ‘Hvad laver han med den hånd?’

Min amerikanske ven, der er meget ligefrem, døbte ham omgående ‘The Wanker’ :/
Det var så her jeg opgav den tegning.

I stedet gik jeg i gang med at tegne den kvindelige model og valgte at prøve et portræt, da hendes stilling, set fra min plads, var ganske kedelig.

Her på trediedagen har jeg fået banket det værste rust og nervøsitet af, så nu begynder jeg at hygge mig med tegneriet … og lige som jeg begynder at forstå rødkridt, skal vi naturligvis videre i programmet. I morgen står den på Da Vinci’s tegneredskab: Sølvstift.

Og her er så en glad, men udmattet, tegner i en af pauserne.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *